Bag om Badehotellet

Røverhistorier fra vandkanten 

"Bag om Badehotellet"

Et talkshow ud over det sædvanlige med 

Amalie Dollerup og Anne Louise Hassing

Bag om badehotellet er et talkshow, hvor man som publikum ikke bare får lov til at komme med bag kulisserne på Danmarks største TV-succes men også får en unik mulighed for at møde menneskerne bag personerne i serien. Vi får lov til at komme helt tæt på skuespillerne Amalie Dollerup og Anne Louise Hassing, der gladelig deler ud af røverhistorier fra vandkanten gennem nu 9 sæsoner.

Gennem sjove spørgsmål, en løssluppen stemning og en ramme hvor alt kan ske, får publikum en munter spændende og oplevelsesrig aften, hvor vi får lov til at høre om Anne Louises og Amalies vej fra drømmen om skuespiller-livet til, hvor de er i dag.

Vi kender og elsker alle de fantastiske personligheder fra Badehotellet, men hvordan er man som skuespiller med til at udforme sådanne karakterer? Hvor meget kommer fra manuskriptforfatterne, og hvor meget byder man selv ind med? Har man som skuespiller selv noget at skulle have sagt i forhold til rollens udvikling og historie? Begynder man at have et venskabeligt forhold til ens karakter, og hvordan er det når optagelserne slutter? Er det muligt ”bare” at lægge karakteren væk, eller går der noget tid, før man får rystet den af sig?

Det hele krydres med billeder, videoklip og lækre sange, der betyder noget for Anne Louise og Amalie, og giver stemningen af et ægte amerikansk talkshow.

Det hele styres af den unge talkshowsvært Lukas Birch, der tidligere har lavet talkshows med blandt andet Ulf Pilgaard og Mette Blomsterberg.

____________
Medvirkende:
Amalie Dollerup
Anne Louise Hassing
Lukas Birch (Vært)
Thomas Pakula (Pianist)
____________

Oplev dette unikke show på Harmonien.
I dagens anledning serverer Restaurant Harmonien en 2-retters Badehotels-menu efter opskrift fra James Prices køkken.

Forret:
Ærtesuppe med champagne eller Rejecocktail

Hovedret:
Gammeldaws grydestegt kylling med brun sovs og kartofler samt hjemmelavet agurkesalat og rabarberkompot.

Billet inkl. menu: kr. 495,-
Billet ekskl. menu: kr. 345,-
(ekskl. gebyr kr. 10,- )
Menuen serveres fra kl. 17.30 (senest 18.15)
Dørene til salen åbnes kl. 19.40
Showet starter kl. 20.00
Der er indlagt pause (15-20 minutter)

RØDVIG KRO- OG BADEHOTEL
Det er også muligt at spise på Rødvig Kro og Badehotel (Danmarks bedste Badehotel 2020)  - Der serveres en 3 retters middag, sammensat af årstidens dagfriske råvarer,  på det autentiske Rødvig Kro & Badehotel inden forestillingen.

Billet inkl. 3 retters menu kr. 695,-

(Anvend nedenstående formular)

For overnatning, kontakt Rødvig Kro & Badehotel på 5650 6098