HALFDANSKERNE

De allerstørste sange

Siden live-gennembruddet i 2015 med ”Noget om en poet” har visetrioen HALFDANSKERNE været på en stort set uendelig turne i Danmark. Hvert år er det blevet til mere end 50 optrædener, og flere og flere af dem afvikles med fulde huse og stående ovationer. 

Det mest succesfulde år var 2016, hvor showet ”De største sange - live” havde premiere og førte til rekordmange koncerter, som for alvor fik HALFDANSKERNE rundt i alle kroge af landet. Den rekord vil Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold nu slå, og det skal ske i 2022. 

Men hvordan overgår man ”De største sange – live”, som i 2017 også førte til succesalbummet ”De største sange”, der fortsat er trioens mest populære? Det kan kun ske ved at gå endnu et skridt op og præsentere showet ”De allerstørste sange”, hvor trioen har kombineret de allermest populære numre fra ”De største sange” med de bedste af de nye vise-hits, de siden har præsenteret på landets scener.

”De allerstørste sange – live” bliver et spektakulært og visuelt show præsenteret med HALFDANSKERNEs legendariske energi og udstråling. Skarpe jakkesæt, flotte sko, musikalitet, autencitet og masser af humor og historier om de kendte digtere og livet på landevejen. 

Hvis man holder af de store danske digteres sange bliver programmet simpelthen ikke bedre, end det der her præsenteres.

____________

Forud for koncerten kan der tilkøbes søndagsbuffet i restauranten.
Kaffen & kage kan nydes i salen under koncerten. 
 
Koncert inkl. frokostbuffet
kr. 400,-
Buffetten serveres fra kl. 12.30-14.30
Koncerten starter kl. 15.00

Koncerten kan også opleves uden menu.
Billetpris: kr. 250,-


.... eller bestil dine billetter via nedenstående formular

JA TAK, jeg bestiller hermed billetter til HALFDANSKERNE. Søndag den 23/10-22

Inden for 24 timer efter du har sendt din bestilling modtager du betalingsanvisning. Der tages forbehold for mellemsalg. Priser ekskl. billetgebyr